GJEDDESDAL GODS

holgervind[1] margrethegjeddeDanmarkshistorie midt i Greve Historien starter tilbage i 1660, hvor danske herremænd der ikke ville sværge den svenske konge Karl Gustav X troskab, måtte forlade Sverige.

Holger Vind og Margrethe Gjedde måtte forlade Gjeddesholm i Skåne, og efter mageskifter og jordsammenlægninger, blev Gjeddesdal en realitet i 1672.

I 1676 blev Greveegnens eneste gods anerkendt som adelig sædegård. I årene forinden havde storgodsejer Holger Vind opkøbt bondegårde omkring de jorde, han i forvejen havde erhvervet til gården Pårup.

I 1672 byggede han en ny hovedgård, som han navngav Gjeddesdal efter sin kone Margrethe Gjedde, datter af rigsadmiral Ove Gjedde.

 

Greve Hospital, der i dag står på Frilandsmuseet, blev opført i 1710, som enGrevehospital1 stiftelse af Godsejerparret Margrethe Gjedde og Holger Vind på godset Gjeddesdal. Af renterne på summen 3500 rigsdaler skulle der opføres og drives et hus for sognets fattige og invalide, som ikke havde mulighed for at forsørge sig selv. Præsten skulle administrere husets og dets drift.Huset var delt i 7 lejligheder, som man kunne få tildelt, hvis man havde behov. De var gennem tiden beboet af enlige mødre, syge og gamle eller invalide. Beboerne har levet af en smule dagleje, husflid eller almisser.

 

Grevehospital2Fra begyndelsen af 1800-tallet stiger armoden på landet. De store jordreformer tilgodeser især fæstebønder og selvejerbønder på større gårde, mens antallet af husmænd og Jordløse landarbejdere vokser. I løbet af 1800-tallet kom der mere pres på fattighuset, og i de små lejligheder med to rum kunne der godt bo flere forskellige familier på en gang. Læs mere: Nationalmuseets hjemmeside

 

TunelandbrugsskoleGodsets historie fortsatte senere gennem familien Benzon frem til 1761, og fra den tid eksisterer der stadig bygninger som er i dagligt brug i dag. I 1774 overtog Michael Wulff Giøe Gjeddesdal, og med ham skete der en egnsudvikling, som stadig er tydelig og markant på hele egnen. En af de mest kendte milepæle knyttet til M.W.G. er Tune Landbrugsskole, som i dag er kursusvirksomhed. Gennem skolens mere end 140 årige historie har utallige unge landmænd fået en videre uddannelse, og Tune Landboskole kom gennem årene til at betyde meget for landbruget, andelsbevægelsen og den moderne mejeridrift.

 

HC_ValentinerI 1822 overtog Valentiner-slægten godset. Heinrich Valentiner blev kendt for at etablere Danmarks første mejeri i 1829. Valentinerfamilien var i alle generationer foregangsmænd i dansk landbrug. Det var Valentinerfamilien der startede mejeriproduktion på et lille vandmejeri på godset, hvorfra der blev leveret mælk, ost og smør til det storkøbenhavnske marked. Det gamle vandmejeri findes stadig på godset.

 

Adolph_ValentinerHans søn Adolph Valentiner var den første, der merglede og gennemdrænede sine jorde med teglrør i 1848 og derved øgede udbyttet væsentligt. Han fremlagde sine produktionsregnskaber til offentlig skue som en af de første og var med til at starte Tune Landboskole. Allerede i 1864 opfordrede han egnens bønder til at slå sig sammen i fællesmejerier.

 

Mejeri
3[1]Tredje generation af Valetiner-slægten, Heinrich Nicolai Valentiner var initiativtager til Danmarks første vandmejeri i 1868. På godsets matrikel står en lille bygning tilbage fra dette vandmejeri. Også verdens første mælkecentrifuge kørte på Gjeddesdal Gods – i 1876. Danmarks første vandmejeri blev bygget på Gjeddesdal gods i 1868. Vandet kølede mælken så fløden hurtigt steg op til overfladen.

Hvd.før1916
4[1]Folk fra nær og fjern valfartede til mejeriet, der blev til inspiration for hele mejeriudviklingen i Danmark. I 1871 fik Tune Landboskole et vandmejeri, så elever både fra egnen og fra hele landet kunne lære mejeridrift, der byggede på den nyeste viden. En videreudvikling af vandmejeriet var ismejeriet som med betydelig opsigt blev introduceret i Danmark omkring 1873.

 

H.N. Valentiner var med til at udvikle moderne produktionsmaskinerier til færdigbehandling af mejeriprodukterne. Han var med til at udvikle den kendte Maglekilde centrifuge.

I dag fremstår Gjeddesdals hovedbygning i nederlandsk renæssance. Den blev genopbygget i 1918 efter en brand nytårsnat året før. Efter brand af godset nytårsnat 1916-17 skulle godset genopføres på grunden, og efter genopførelsen overtog Martin og Johanne Nymann Gjeddesdal i 1927.

luftfoto 1925 hovedbygn

luftfoto 1925 ejendommen

 

 

NYMAN SLÆGTEN
gods1h[1]gods1v[1]

 

 

 

 

Godset blev moderniseret og nye bygninger tilføjet og i 1956 overlod Martin Nymann godset til sin søn Steen Nymann. Steen Nymann (født 1920) omlagde og moderniserede godsets drift og hele dyreholdet blev udskiftet til fordel for korn og frøproduktion.

Nye ladebygninger blev opført, og tidligere stalde blev renoveret til udlejnings- ejendomme hvor mindre erhvervsvirksomheder nu har til huse.

Steen Nymann, som også har været meget politisk aktiv igennem hele sit liv, sad bl.a. i Greve Byråd samt i Folketinget  for Fremskridtspartiet. Sammen med sin hustru Grethe Nymann, har ægteparret 4 børn, som alle idag driver landbrug og selvstændige virksomheder. Steen Nymann var indtil hans død i september 2015 forsat aktiv med bl.a. landbrugsdrift samt ejendomsudlejning.

gods2[1]Steen Nymann overdragede sønnen Søren Nymann godset til videreførelse i 2002. Han har sidenstået for den daglige drift som ejer at Gjeddesdal Gods, Barfredshøj Herregård (købt af SN i 1990) samt ejendommen Pasmergården, Lundby, som Søren Nyman erhvervede i foråret 2015 og som er forpagtet ud p.t.

gods4[1]
Godset har i dag fem fastansatte og en stor maskinpark, der forestår driften af egne og forpagtede jorder på i alt ca. 650 ha. I 2007 blev Søren Nymann gift med Helena Nymann, med hvem han har fået 2 børn i 2007 og 2008. Helena indgår i godsets administration, udlejning og drift.

 

 

Luftfoto 2013 Ejendommen

Luftfoto maj 2013

Greve museum
Frilandsmuseet
Kulturarvsstyrelsen
Tune produktionsskole og kursuscenter

LEDIGE LEJEMÅL ERHVERV & PRIVAT

Kontor, værksted og lager. I alt ca. 230 m2. P.a. 178.000 kr. samt forbrug. Kontordel i alt 120 m2. rest lager/værksted. Ledigt pr. 1.12.2017

Lagerhaller - ej isoleret. Begge ca. 960 m2. P.a. 240.000 kr. samt forbrug. Ledigt pr. 1.1.2018 RESERVERET

Lagerhaller - ej isoleret. Begge ca. 800 m2. P.a. 200.000 kr. samt forbrug. Ledigt pr. 1.4.2018

Lagerhal - ej isoleret - del af større hal med separations opdelte lagre. I alt ca. 200 m2. P.a 50.000 kr. samt forbrug. Ledigt pr. 1.1.2018 RESERVERET

Kontakt: Helena Nymann 20148121s

Læs mere om vores ledige erhvervs lejemål under menuen: "Udlejning erhverv"